Hvilken type gulve skaber en god akustik?

Når du vælger er nyt gulv, så er der mange ting, der er værd at overveje. Eksempelvis er det en god ide at overveje, hvordan gulvet påvirker dit indeklima ikke mindst i forhold til lydakustikken i et rum. Nogle gulvtyper forbedrer lydakustikken, mens andre kan forværre den. Her kan du læse mere om, hvilke flottegulve, der er et godt valg, hvis du ønsker at skabe en god akustik.

Akustikgulve

Gulve, som er med til at forbedre lydakustikken kaldes akustikgulve og ikke mindst hvis dit gulv skal lægges i et stort rum med højt til loftet, så er det en god ide at vælge et gulv, der har gode lyddæmpende egenskaber. Et akustikgulv kan nemlig være med til at mindske den rungende lyd, der ellers nemt kan opstå i et rum, hvor der er højt til loftet.

Helt generelt kan det siges at jo hårdere et gulv er jo mere lyd vil gulvet reflektere, derfor er det generelt de blødere gulvtyper, der falder i kategorien akustikgulv.

Følgende gulvtyper er et godt valg, hvis du er på udkig efter et akustikgulv:

Vinylgulve – Vinylgulve er med deres bløde overflade gode som akustikgulve ikke mindst, hvis der er tale om en klikvinyl, der ofte indeholder et lyddæmpende lag i deres opbygning.

Korkgulv – Materialet kork har gode lyddæmpende egenskaber og et korkgulv er derfor et godt valg, hvis du er på udkig efter et akustikgulv.

Disano – En del Disano gulve har som en del af deres opbygning et korklag, hvilket gør, at gulvet vil fungere som et akustik gulv og medvirke til at skabe en god akustik. Der findes også Disano gulve uden korklag, disse hører ikke hjemme i kategorien akustikgulve.

Marmoleum – Marmoleum er et linoleumsprodukt og hører til blandt de bløde gulvtyper, hvilket giver gulvet gode lyddæmpende egenskaber.

De fleste akustikgulve har udover deres gode lyddæmpende egenskaber også den store fordel at de har en fremragende gangkomfort, som gør, at de er behagelige at gå og stå på.

Gulvtæpper

Gulvtæpper betegnes ikke som et akustikgulv. Det betyder dog ikke at et væg-til-væg-tæppe er et dårligt valg, såfremt du ønsker et gulv, der er godt for lydakustikken. Faktisk er gulvtæpper fremragende til at forbedre akustikken. Gulvtæpper har dog nogle oplagte begrænsninger, da gulvtypen ikke er egnet til eksempelvis et køkken.

Løse tæpper kan også hjælpe til at forbedre lydakustikken, så i et køkkenalrum med hårde gulve kan du med fordel lægge et løst tæppe under spisebordet eller lignende.

Hårde gulve

Hårde gulve såsom trægulve og klinker bidrager ikke til at forbedre lydakustikken, faktisk kan de forringe den ved at reflektere lyden.

Ønsker du alligevel at lægge et trægulv, så kan du med fordel lægge et lyddæmpende underlag under gulvet. Dette formindsker især trinstøjen, hvilket gør, at det også er en god ide, hvis trægulvet lægges i en etageejendom.

Hvis du vælger et hårdt gulv i et stort rum med højt til loftet, så kan du også med fordel vælge at montere akustikpaneler på enten væggen eller gulvet. På den måde opvejer du de hårde flade du skaber med gulvet.