Kom godt i gang med vinterbadningen
Vinterbadning er blevet en populær aktivitet på tværs af den danske befolkning. Mange steder findes der klubber, hvor du kan vinterbade med ligesindede, og generelt er antallet af vinterbadere i landet bare stødt stigende. Nogle gør det af de sundhedsmæssige fordele, der muligvis kan være ved vinterbadning, mens andre gør det for det sociale fællesskab eller for at føle sig i live – men hvordan kommer du i gang med at vinterbade?
Start ikke ud om vinteren
Hvis du lige en dag midt i januar beslutter dig for, at det nu er på tide at starte med at vinterbade, kan du hurtigt komme til at blive meget træt af dette. Din krop vil på ingen måde være vant til det kuldechok, den kommer til at få, og det vil nok derfor være en meget ubehagelig oplevelse.
Ved at starte med at bade om sommeren eller i efteråret har din krop god tid til at vænne sig til de faldende temperaturer, hvilket gør overgangen til vinterbadningen noget mere behagelig – og det er også mindre farligt for kroppen, da den ikke på samme måde får et chok.
Vinterbad ikke alene i starten
Når din krop endnu ikke er vant til at vinterbade, er det en rigtig dårlig ide at forsøge at vinterbade på egen hånd til at starte med. Du ved ikke, hvordan din krop reagerer, og hvis du nu f.eks. mister bevidstheden ude i vandet, er det en rigtig dårlig situation, hvis du er alene.
Vær klar med den varme beklædning
Når din krop nu har fået kuldechokket fra vandet, gælder det om at få den varmet hurtigt op igen. Et lækkert varmt håndklæde og en tyk badekåbe klar på badebroen, er lige det, du har brug for. Mangler du nogle af disse ting, så gå til forsiden for Vinterbaderen her, hvor du kan finde det meste, du skal bruge.