Microsoft SharePoint
Her hos UpShare er vi specialister i både Microsoft SharePoint og Microsoft 365. Derfor er vi rigtig gode til at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at komme godt i gang med Microsoft SharePoint. SharePoint er nemlig udviklet af Microsoft, og vi er specielt gode til at lave tilpassede løsninger inden for SharePoint og lave integrationer, som passer problemfrit sammen med systemet.
Vi kan hjælpe jer med alt lige fra udvikling af intranet, QMS-system, dokumentcenter og projektportal. Da der er mange løsninger og mulige integrationer til Microsoft SharePoint, er de nævnte eksempler på projekter blot et udpluk af de løsninger, vi kan lave for jer.
I er velkomne til at kontakte os og få en uforpligtende snak om alle de muligheder, der er ved at bruge Microsoft SharePoint. Det kan I enten gøre ved at ringe eller skrive til os. Send os en mail, ring til vores hovednummer eller kontakt os via vores kontaktformular.
Hvad kan Microsoft SharePoint hjælpe jer med?
Hvis I har mange dokumenter og ikke gider bøvle med at sende filer frem og tilbage via e-mail eller ved at bruge f.eks. Dropbox eller Google Drev, så er SharePoint oplagt. Det kan let blive besværligt at skulle holde styr på mange forskellige filer, i flere forskellige versioner og på flere forskellige lokationer. Specielt hvis I har mange filer, kan det være særligt eftertragtet at bruge et system som Microsoft SharePoint.
Nogle af de typiske ting, som Microsoft SharePoint bruges til omfatter:
- Dokumentstyring og deling af dokumenter og andre filer
- Intranet og samarbejde (I kan f.eks. også integrere Microsoft Teams)
- Programmer, som er velegnede til samarbejde på tværs i virksomheden (det kan f.eks. være projektstyring, og I kan også integrere det såkaldte ”groupware” med bl.a. Outlook)
Kort sagt kan SharePoint stort set erstatte et fysisk arbejdsmiljø. Den primære forskel mellem at bruge SharePoint som arbejdsmiljø (eller som supplement til arbejdspladsen) og på at have en fysisk arbejdsplads er, at I ikke har den fysiske kontakt. Men meget arbejde kan i dag udføres hjemmefra eller andetsteds, så jeres medarbejdere ikke fysisk behøver sidde sammen. Hvis I har brug for at se hinanden og tale sammen, kan I med fordel benytte f.eks. Teams.
Microsoft SharePoints forskellige versioner
Hos UpShare er vi specialister i Microsoft SharePoint, men vores primære fokus er på SharePoint Online, da det er en løsning, som er nem at gå til for både os og jer som kunder, og fordi der netop er gode muligheder for at lave integrationer til andre programmer og systemer.
Overordnet set findes der nemlig fire versioner af Microsoft SharePoint, og det er:
- SharePoint Standard
- SharePoint Server
- SharePoint Enterprise
- SharePoint Online
Hvad I vælger afhænger helt af jeres behov og ønsker. Derudover afhænger det også af, hvor gode kompetencer I selv sidder inde med i forhold til at oprette, styre og vedligeholde jeres SharePoint-løsning. Microsoft SharePoint i onlineversionen er kendetegnet ved, at det er let at vedligeholde, men der er til gengæld nogle funktioner, som I ikke vil få, sammenlignet med hvis I selv hostede jeres SharePoint-løsning.