Tid til en bilferie med familien? Bliv klar til afrejse
Danskerne er vilde med bilferier, og det er forståeligt nok! For på en bilferie bestemmer du helt selv over din tid, hvorfor ferien er forbundet med en del frihed. Frihed til også at bestemme, hvad du gerne vil opleve på bilferien. Er du blevet inspireret til at tage afsted på bilferie? Så kan du med fordel læse med videre, hvor du får et par gode råd til, hvordan du bliver klar til afrejse.
Få tjekket din bil hos et værksted
Din bil skal fragte dig hele vejen fra start til slut, hvis du vælger en bilferie. Derfor er det også vigtigt, at din bil ikke mindst er parat til at drage afsted. Du kan sikre, at din bil er i god stand ved at få den tjekket hos et værksted.
Har du en Mercedes, kan det være en fordel at vælge et mercedes værksted, hvor de er kvalificeret til at arbejde med lige netop denne type bil. Der findes naturligvis også værksteder, der foretager ferietjek på alle biltyper.
Lav en pakkeliste
Har du svært ved at huske alle de ting, du skal have med på bilferie? Så kan det være en god idé at lave en pakkeliste. Her skriver du alt ned lige fra pas og relevante rejsedokumenter til snacks og telefonopladere.
En pakkeliste kan hjælpe dig med at huske alt det, du skal bruge på din bilferie. Der er nemlig ikke noget mere ærgerligt end at mangle noget – og det er ikke bare sådan lige at vende om, når du har tilbagelagt en masse kilometer.
Planlæg – men planlæg ikke for meget
Du kan planlægge de væsentligste ting for din bilferie såsom overnatningssteder, hoteller, særlige seværdigheder og lignende, men undgå at planlægge for meget. Så risikerer du nemlig at din bilferie ikke længere er præget af frihed og spontanitet, som bilferien ellers er kendt for.