Vælg den billigste løsning til opvarmning af huset

Bor du i et gammelt hus, har du med stor sandsynlighed et oliefyr stående. Oliefyrets tid er rigtigt mange steder ved at være forbi, da det er væsentligt billigere at opvarme sit hus ved hjælp af en luft til vand varmepumpe. Det er også langt bedre for miljøet. Derfor lyder den generelle anbefaling, at man skifter til en luft til vand varmepumpe eller en lignende varmepumpe.

Sådan virker en luft til vand varmepumpe

Luft til vand varmepumpen virker ved at varmeenergien i luften omdannes til rumvarme samt varmt brugsvand. Varmepumpen er forbundet med din boligs centralvarmesystem, som er det der sørger for at forsyne dig med varme i radiatorerne. Det er også centralvarmesystemet der gør, at du har varmt vand i hanerne. Nogle af fordelene ved en luft til vand varmepumpe er, at den er yderst energieffektiv. Den leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Derudover kræver luft til vand varmepumpen ikke ret meget plads. Det er desuden en total varmeløsning, da luft til vand varmepumpen opvarmer bolig såvel som dit varme brugsvand. Det er en lydsvag løsning, og du vil derfor ikke blive generet af pumpen på noget tidspunkt. Og sidst men ikke mindst virker luft til vand varmepumpen ved hjælp af vedvarende energi, hvilket gør den til en af de mest miljørigtige løsninger til opvarmning af boliger.

Generelt om varmepumper

Den klimavenlige luft til vand varmepumpe er et godt alternativ til andre varmekilder. Du bør forhøre dig om vejledning og hjælp til installation hos en professionel samt autoriseret køletekniker eller kølemontør, når du skal vælge og installere en luft til vand varmepumpe. Du kan risikere at lave et brud i kølekredsløbet, hvilket har konsekvenser for, om varmepumpen fortsat vil være i stand til at virke optimalt. Få hjælp til at finde den rette varmepumpe her.